Blog

Som bruger på 1219.dk har du din helt egen blog, hvor du kan skrive lige hvad du vil. Du kan skrive om løst og fast. Aktuelle emner, anmeldelser, dine interesser, musik, kultur osv osv

Moral på arbejdspladsen

Skrevet af Milene
Milene
Milene har endnu ikke angivet en biografi
Brugeren er i øjeblikket Offline
Torsdag, 22 December 2011
i Historier/digte · 0 Kommentar

Her er 3 lektioner i moral på arbejdspladsen - De er faktisk meget rammende:

 

 

Lektion 1:

Beskrivelse: Beskrivelse: http://t1.gstatic.com/images?q=tbn:ANd9GcTcUo2ctw3nqKvZObLTlDEtlfqcPdAGHHtnRuQkzD28wjFylM9299Jlv6w
En præst tilbyder en nonne et lift.
Hun sætter sig ind, krydser benene så hun kommer til at vise noget af benet.
Præsten er ved at køre galt.
Efter at have fået kontrol over bilen igen, lader han en hånd glide op ad hendes ben.
Nonnen siger "Fader, husk salme 129"
Præsten fjerner sin hånd, men da han skifter gear lader han igen hånden glide op ad hendes ben.
- Igen siger nonnen "Fader, husk salme 129"...
Præsten undskylder " Undskyld Søster, men kødet er svagt"
Da de kommer til klosteret, går nonnen sin vej.
Da præsten kommer til kirken, skynder han sig at slå salme 129 op.
Der står "Gå fremad og søg højere oppe - og du vil opleve himlen"

Moralen: Hvis du ikke holder dig vel informeret i dit job - risikerer du at gå glip af store muligheder...




Lektion 2:

Beskrivelse: Beskrivelse: http://t3.gstatic.com/images?q=tbn:ANd9GcTm-yc0TZHcdEt9lv91uNVui_wnn3cdGbxuvpo1otaavELN0Oe5fvbziw
En sælger, en kontorassistent og chefen er på vej til frokost, da de finder en antik olielampe.
De gnider på den og en ånd kommer ud.
Ånden siger "Jeg giver jer hver ét ønske". "Mig først, mig først" siger kontorassistenten.
"Jeg vil til Bahamas, sejle rundt i en speedbåd og slet ikke skulle tænke over livets problemer" - POOF - væk er hun....
"Mig nu, mig nu" siger sælgeren.
"Jeg vil til Hawaii - slappe af på stranden med egen personlig massøse - uendeligt mange Pina Colada - og mit livs kærlighed"
- POOF - han er væk....
"OK, så er det dig" siger ånden til chefen. Chefen siger "Jeg vil have de to tilbage på kontoret efter frokost"

Moralen: Lad altid chefen tale først !!




Lektion 3:

Beskrivelse: Beskrivelse: http://t2.gstatic.com/images?q=tbn:ANd9GcQPqswNA85VayNylDAr_iRga5WOGGIBapRGtj42v2OTFVxylhDW

En krage sidder i et træ og dovner den hele dagen.
En kanin spørger ham "Kan jeg også sidde som dig og lave ingenting hele dagen?" .
Kragen svarer "Tja, hvorfor ikke?" .. Kaninen sætter sig på jorden under kragen og slapper af..
En ræv springer pludselig på kaninen og æder den.....

Moralen: For at sidde og lave ingenting, skal man sidde temmelig højt oppe
Tags: Ikke tagget
Visninger: 89

Spøgelser på Dragsholm slot

Skrevet af ida
ida
ida har endnu ikke angivet en biografi
Brugeren er i øjeblikket Offline
Mandag, 22 November 2010
i Historier/digte · 2 Kommentarer

Dragsholm Slot blev bygget i år 1215, og var først en rigtig borg. Det var biskoppen af Roskilde, der boede her. Men efter Grevens fejde, en borgerkrig mellem den katolske Christian 2. og den protestantiske Christian 3., blev al kirkens gods og guld blev konfiskeret. Biskoppen måtte forlade Dragsholm og borgen var herefter kongens ejendom.

Slottet havde et stort tårn. Det blev indrettet til et fængsel. Her sad fine statsfanger. Heriblandt Jarlen af Bothwell. Efter fem år i fangeskab blev han vanvittig og døde.

I 1658 sprang den svenske hær slottet i luften, så der kun var ruiner tilbage. Senere købte adelsmanden Frederik Christian Adeler slottet. Han byggede Dragsholm Slot op igen, som det ser ud idag.

Dragsholm Slot har ry som et af de mest hjem-søgte steder i verden. Det siges, at over 100 spøgelser, ånder og genfærd spøger her. De mest kendte er den grå dame, Jarlen af Bothwell og den hvide dame. Der fortælles også
om døre, der åbner sig og ikke vil lukke igen. Om lys, der bliver pustet ud, og om hovedpuder, der hives væk under hovederne på de sovende gæster.

Den grå dame og alle de andre spøgelser. Der er rigtige mange spøgelser og genfærd på Dragsholm Slot. Her er de kendteste:

Den Hvide Dame nr. 1
Jomfru Sechmann (i andre historier hedder hun frk. Margurite)  var ulykkelig. Hun var forelsket i en skånsk greve, som hendes far ikke kunne lide. Jomfruen led ligeledes af tuberkulose, en sygdom der gjorde det svært for hende at trække vejret og fysisk udfoldelse var absolut ingen god ide. Men til et bal på Dragsholm, dansede hun sig ihjel for hendes far havde nægtet at "bortgive" hende til greven. Så den ulykkelige pige dansede til hendes lunger klappede sammen og hun faldt død om på gulvet.

Man møder oftest hendes genfærd i rum, hvor unge mænd overnatter alene.
Den Hvide Dame nr. 2
En anden historie, om ulykkelig kærlighed og en grusom far fortæller, om frk. Celestine Gyldenstjerne, der i 1500-tallet var blevet gravid med en simpel staldkarl. Faderen var uden nåde og murede hende inde i væggen, det var jo familiens ære, der stod på spil. I starten af 1900-tallet fandt man et indemuret kvindeskelet i en væg på anden sal.

Hun kan nu mødes som en hvide dame omkring den niche, hvor skelettet blev fundet og omkring teateret.

Den grå dame nr. 1
Stuepigen, som vi hører om i Historietimen, var en ung pige, som måtte forsørge sine små søskende, for hendes forældre var døde. Og det har været svært for en stuepige, der ikke har tjente alverden. De sultede, og derfor måtte hun stjæle fra slottet for at få råd til mad. Men en dag blev hun taget på fersk gerning af slottets oldfrue. Til alt held var oldfruen en forstående kvinde, så i stedet for at melde stuepigen, besluttede oldfruen sig for at hjælpe hende istedet. Hver dag fik stuepigen mad med hjem til sine søskende. Stuepigen var hende evigt taknemmelig. - I bogstaveligste forstand. Selv efter sin død, viser hun sin taknemmelighed. Hun holder et vågent øje med, at der ikke bliver rodet.

Den grå dame nr. 2

Andre gange er en oldfrue, der er den grå dame. Da svenskerne stormede slottet i 1658, kom hun i vejen for soldaternes stormløb og omkom i flammerne da slottets østfløj nedbrændte. Det er som regel også her man møder hendes spøgelse.

Jarlen af Bothwell

Den skotske James Hepburn, blev indsat som fange i juni 1573. Under opholdet i blev han sindsyg og i 1578 døde han i fangekælderen under nordfløjen. Nu kan man møde et kappeklædt spøgelse og den karet som hentede jarlens lig, høres igen og igen i den brolagte gård.

Herudover findes historier om en lille grå mand, en hest ved navn Flintefuss, en bygmester Byrge og en page, som fik stukket sit øje ud for at lure på adlen gennem nøglehullerne. Dragsholm Slot er bare nummer 1 sted, hvis man vil studere overnaturlige fænomener, af den gysende slags.

Visninger: 1087

Spøgelset i lejligheden

Skrevet af ida
ida
ida har endnu ikke angivet en biografi
Brugeren er i øjeblikket Offline
Lørdag, 08 Maj 2010
i Historier/digte · 0 Kommentar

En spøgelseshistorie (ikke min egen, men en ægte historie)

Hvis lyset blev slukket i gangen var der uro og lyde derfra, der blev klappet med brevsprækken, og døren ud til trappen lød som om den gik op...Min lille søn på 2år spurgte flere gange - mor hvor er manden henne ?

Min søn sov i en tremmeseng, og kunne ikke selv komme ud af den. Men en morgen var tremmerne fjernet fra hans seng, og lå spredt på gulvet.

Jeg fik herefter min lillebror til at komme ud og samle tremmesengen. Dagen efter om morgenen var tremmerne igen fjernet fra sengen....det var virkelig uhyggeligt, og totalt uforklarligt.

Der var et lille madkammer i forbindelse med køkkenet, og oppe over døren havde jeg en kugleglaslampe hængende.

En aften min søster og jeg sad og så tv i stuen lød der først et smæld, og herefter et brag ude fra køkkenet...vi blev skræmt fra vid og sans, pga de mange andre mystiske ting der skete hele tiden.

Så vi ringede en anden søster op der blev i røret mens vi bevæbnede med saks og lign. gik ud i køkkenet for, at se hvad der nu var sket.

På køkkengulvet lå min kugleglaslampe og trillede frem og tilbage.

Min lillesøster skulle sove hos mig, og vi havde kun lige slukket lyset i soveværelset da der lød tunge skridt ude fra gangen, vi tændte lyset på et splitsekund, og i døren til soveværelset stod en mørk, næsten sort mandskikkelse der fyldte hele døren ud.
Vi råbte og skreg som sindssyge, og hamrede og bankede i gulvet til vores underbo...og så forsvandt den mørke skikkelse.
Det tog os mindst en halv time før vi kunne trække vejret normalt, og samme gå ud i gangen og tænde alt lys derude.Efter dette turde jeg aldrig slukke lyset i gangen.
Jeg fik senere at vide at en mand havde taget sit liv i lejligheden.

Visninger: 550

Draculas brud

Skrevet af ida
ida
ida har endnu ikke angivet en biografi
Brugeren er i øjeblikket Offline
Torsdag, 29 April 2010
i Historier/digte · 0 Kommentar

For mange mange år siden i Transylvalien boede et mærkeligt væsen på et gammelt slot. Han var kendt af hele byen som Vampyren Dracula, fordi han ofte besøgte de unge piger og sugede blod ud af små huller, han lavede på halsen med sine skarpe hugtænder. Folkene i byen havde tit prøvet at stoppe ham, men han var ikke sådan at slå ihjel.

Dracula, der havde boet helt alene på sit slot i 300 år, kedede sig ret meget og ville gerne snart have nogen at snakke og jage med. Han havde på sine ture ned i byen og sine besøg hos de unge piger, fundet en bestemt pige, som han synes var sød. En nat efter han havde drukket blod af en mand, der gik sent hjem fra værtshuset, fløj han (som en flagermus) forbi et hus, hvor han før havde været. I et af vinduerne på 1. sal så han en skikkelse af en ung smuk pige. "Hende skal det være" tænkte han "hun skal være min for evigt". Men han gjorde ikke noget ved hende denne aften. Han var godt mæt af det blod, han havde drukket ikke længe før. Faktisk havde han slet ikke rigtig brug for blodet, han kunne gå mange dage uden at få noget, men så var hans kræfter heller ikke mange. Hun fortjente, at han ventede.

4 nætter efter vågnede Dracula og var så sulten, at han næsten ikke kunne komme op af sin kiste. Han samlede alle sine kræfter, fik løftet det tunge kistelåg og satte sig op mens han med tungen følte på sine lange hugtænder. Nu var han parat til at møde sin nye ven, som han skulle dele evigheden og de mørke kræfter med. Ikke længe efter fløj den lille flagermus ned mod byen. Da han nåede til den unge piges hus, opdagede Dracula, at hendes vindue stod åben, næsten som om hun gerne ville have ham til at give hende evigt liv. Han landede på vindueskarmen og omdannede sig straks til menneske igen. Der var helt stille i værelset og pigen var der slet ikke, han stillede sig bag et stort spejl og ventede på, at hun skulle dukke op. Da hun kom ind af døren, gav det et helt sæt i ham, og han glædede sig meget til at skulle have en at dele døden med.

Pigen anede ikke noget om, at der var en i værelset, derfor gjorde han som hun plejede, når hun skulle i seng. Da hun havde fået sin natkjole på gik hun hen foran det store spejl, og kiggede på sit spejlbillede, mens hun med langsomme bevægelser redte sit hår. Hun nynnede en glad lille melodi, og hørte derfor ikke den lille lyd, der kom, da Dracula forvandlede sig til flagermus. Få sekunder efter stod han bagved hende som menneske, tog fat i hendes nakke, vendte hende om, så hun kunne se ham lige ind i øjnene mens han satte sine spidse hugtænder i hendes hals. Den unge pige skreg højt, men besvimede hurtigt efter, så Dracula kunne tage hende i armene og løbe hjem ad. Pigens familie var vågnet af skriget og nåede lige at se Den mørke mand løbe ud af huset med pigen.

Dracula var hurtig og det varede ikke længe før han stod i kælderen på hans gamle slot. Inden han var fløjet ned til byen, havde han gjort en kiste klar til hende. Her skulle den unge pige, som han havde fundet ud af hed Annabel, sove sin første vampyr søvn. Forsigtigt lagde han hende ned i kisten, mens han hviskede: "Nu skal du sove min kære. I morgen skal jeg fortælle dig alt, hvad du er nødt til at vide som vampyr".

...
Visninger: 746

Spøgelseshistorie

Skrevet af ida
ida
ida har endnu ikke angivet en biografi
Brugeren er i øjeblikket Offline
Torsdag, 15 April 2010
i Historier/digte · 0 Kommentar

Jeg har fundet nogle historier om det paranormale på en side som hedder greycell.dk. Her er en af dem.


Den første hændelse

Det som jeg husker som min første rigtige hændelse som jeg tilskriver det paranormale, skete for en del år siden. For at illustrere omstændighederne for begivenheden, må jeg starte med lidt baggrundsinformation. Jeg har været omkring 20-22 år, og arbejdede på det tidspunkt på et sindssygehospital, som hospitalsportør. Jeg var det der hedder blå portør, før i tiden kaldet hospitalsarbejder, og vi havde intet med patienterne at gøre, jeg var i ingeniørafdelingen. Hospitalet består af store gamle bygninger, og hele området er tæt dækket af store gamle træer. Området er ret stort og delt op i to områder, og de er forbundet med en skrånende alle, bestående af store træer. Det var på denne allé at hændelsen foregik. Kører man i alléen, op ad bakken, så har man på sin højre side en lille fodbold bane efterfulgt af diverse buskads, småbygninger m.m. på den venstre side er en eng, der skråner ned mod fjorden. Gadebelysningen på stedet er gammel, og derfor ikke særlig effektiv, så det siger sig selv at det er et ret mørkt område i aften- og nattetimerne. [ Tilfældigt/fiktivt billede ]
Min lillebror, en kammerat og jeg, havde besøgt min mor og hendes mand som boede i en tjenstebolig på området. Det var tidligt efterår, og da vi skulle af sted mod min lejlighed, var det blevet mørkt. Vi var på cykel, og vi skulle gennem stort set hele området, også op ad bakken gennem alléen. Jeg cyklede forrest og var et stykke foran de andre, og var begyndt på bakken, da jeg pludselig så den. En stor, sort hund der pludselig dukkede op fra højre side, løb over vejen, og forsvandt ned over engen på vores venstre side. Det lyder måske ikke som noget særligt, men det der gjorde oplevelsen speciel, var at det ikke foregik i normalt tempo. Det var ligesom en film der var kørt lidt ned i tempo, ikke direkte slow motion, men tydeligt langsommere end man normalt ser en hund løbe. Jeg kan huske at den havde store, hængende ører, og de bevægede sig også i dette semi slow motion tempo. Jeg vil skyde på at hunden krydsede vejen i en afstand af 10-15 meter foran mig. Jeg hørte absolut ingen lyd, noget man ellers godt kunne forvente når en så stor hund løber på asfalt, så tæt på. Den forsvandt naturligvis hurtigt i mørket ude over engen, og min bror og kammeraten havde ikke set noget. De kørte også en 15-20 meter bag mig, og talte sammen. Den oplevelse gjorde et stort indtryk på mig, især fordi jeg vidste at fra gamle dage sagde man at en sort spøgelseshund varsler dødsfald i de nærmeste omgivelser. Der skete dog ikke noget i den retning. Som en sidebemærkning kan jeg nævne at på den side af alléen hvor engen ligger, ligger også hospitalets kirkegård. Den bliver ikke brugt mere, men der ligger stadig en lille bygning der dels fungerede som kapel, og dels som sektionsstue. Altså et sted hvor de obducerede de døde patienter, for at prøve at afdække sindssygens hemmeligheder. Denne lille bygning ligger et stykke fra vejen, tæt på vandet, omgivet af flere meget gamle grave, og store, gamle træer. Et rigtigt klassisk ”spøgelsessted”.
Visninger: 902