Blog

Som bruger på 1219.dk har du din helt egen blog, hvor du kan skrive lige hvad du vil. Du kan skrive om løst og fast. Aktuelle emner, anmeldelser, dine interesser, musik, kultur osv osv

Er du facebook-narcissist?

Skrevet af admin
admin
admin har endnu ikke angivet en biografi
Brugeren er i øjeblikket Offline
Lørdag, 22 Oktober 2011
i Digitalt · 1 Kommentar
Vi kender alle facebook-narcissisterne. Her er en karakteristik af dem. Du er velkommen til at sende et link til denne blog, som et lille hint ;-)

1. Profilbilledet
Billedet fortæller ikke kun om din frisure lige nu. Det er hele indgangen til dine venskaber, især dem, som du kun har online. Billedet identificerer dig over for folk, som måske har glemt dit navn. Men også over for folk, som ikke er så opdateret på netop dit liv til at vide, at du lige er blevet gift – eller skilt igen for den sags skyld. Derfor er et nøje udvalgt profilbillede meget kendetegnende for Facebook-narcissister. Der er fokus på dine utroligt smukke øjne, dit sexede smil eller slet og ret hele pakken med din attraktive udstråling. Du bliver beundret fra nær og fjern og fremstår på billedet ufejlbarlig og perfekt! Profilbilledet er altså første indikation på din egen selvoptagethed.

2. Venneskaren
I den online verden er andet skridt op ad statusstigen din omgangskreds. Alt tæller med, revl og krat. Online venner forbliver måske kun dine venner i den online verden. Omvendt bliver dine offline venner med sikkerhed også en del af din online realitet. Jo flere venner, jo bedre. Du viser nemlig på den måde din omverden, at folk er vilde med dig. Hvor tætte dine forhold til disse mennesker så i virkeligheden er, er mindre væsentligt. Du høster alligevel popularitet og anerkendelse, hver gang du logger på. For med en vennekreds på 500 plus, er der altid nogen, som vil i kontakt med dig. Du søger altså konstant impulser udefra og får dem vel at mærke også. Det utrolig høje antal Facebook-venner er dermed andet punkt, der fremhæver din trang til konstant opmærksomhed.

3. Status updates  
Vi kender den alle sammen. Status-updaten, som står lige ved dit navn. Sætningen, som for dig helst skal ændres flere gange dagligt. Alle dine venner skal jo nemt kunne følge med i dig og dit. Du opdaterer dem om, hvad der ligger dig på sinde lige nøjagtig nu. Om dine seneste resultater på jobbet, om din dejlige familie, som gør alt for dig, om dine udskejelser i weekendens løb, om alle de penge, du lige har brugt. Alle disse små sætninger, som fokuserer på hvor god, dejlig, populær, eftertragtet og spændende du er. Samtidig går der sport i at skrive den update, som fremprovokerer flest kommentarer. Igen vil det være et resultat af, at folk følger med i dit liv og samtidig ønsker at være en del af det. Tredje punkt, som viser dit forhold til dit eget billede af dig selv, er den lille opdatering på din situation lige nu.

4. Personlig info ”om mig”
Profilteksten ”om mig” viser flere sider af dig som person. Her skriver du om alt. Om alle de fede jobs, du har haft i din karriere, om alle de gode bøger, du har læst af de helt rigtige forfattere, om dine sportsvaner, om dine religiøse og politiske overbevisninger. Du citerer store tænkere og linker til andre kendissers Facebook-sider. I denne sektion er der virkelig mulighed for at vise, at du har styr på tingene, og kæle for din egen fremstilling. Din selvfedme i din profilt-tekst er dermed fjerde punkt, som bidrager til endnu mere selvhøjtidelighed.

5. The Wall
På din væg kommer alle dine Facebook-aktiviteter til syne. Det er her, at du har invitationer og beskeder liggende, som alle indikerer, at du er super populær. Der er meget aktivitet omkring din wall, og du fjerner allernødigst kun beskeder, hvis de ikke bidrager til at bygge dit ego op. Ellers får det meste lov at blive. Nøgleordet for din wall er kvantitet, ligesom antal af venner. Det er også her, at du kan udfordre dine venner, og I kan konkurrere på alverdens tænkelige måder. Når du nu er så fantastisk vild med dig selv, har du selvfølgelig også posted dine personlige YouTube-film på din Facebook-wall. Det er selviscenesættelse til et 12-tal. The Wall er femte punkt på Facebook-narcissist-beskrivelsen.

6. Albumbilleder
Den sidste selvpromoverende sektion på din Facebook-profil er dine fotoalbum. Ikke nok med, at du altid farer til en masse arrangementer og fester, som ville tage pusten fra de fleste. Du tager hver gang en bunke digitale billeder, som med lynets hast bliver uploadet på din Facebook-profil. Og i modsætning til andet indhold på din profil, så gennemgår dine fotoalbum ikke den samme censur. Nej, her skal alt lægges til verdens skue. Sjove, grimme, pinlige, vilde episoder. Selvfølgelig med dig i centrum hver gang med hovedet op og ned og midt imellem lækre scoringer, fede biler, dejlige feriesteder, dyre drinks, tømmermænd, designermøbler og søde kæledyr. Du sætter virkelig scenen og viser igennem dine billeder, at du har både en personlighed og livsstil, som er beundringsværdig for dine tilskuere. Derfor vil dine venner i cyberspace også gøre en ekstra indsats for at ”tagge” dig på deres billeder. Således figurerer du i endnu flere album. Se-mig-kulturen lever altså i allerhøjeste grad i kraft af dette sjette punkt og muligheden for at uploade billeder.    (Kilde: http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/er-du-facebook-narcissist)

Hvor mange facebook-narcissister kender du? Er du måske selv lidt af en facebook-narcissist? Tør du indrømme det? :-)
Tags: facebook
Visninger: 288

Sider for udlandsdanskere

Skrevet af admin
admin
admin har endnu ikke angivet en biografi
Brugeren er i øjeblikket Offline
Lørdag, 15 Oktober 2011
i Digitalt · 1 Kommentar
Der er mange udlandsdanskere på 1219.dk, og her er lidt info til dem om, hvad der ellers er af sider for danskere i udlandet. Hvis der er nogle som kender til andre sider, så sig endelig til, så listen kan vokse. Nedenstående er mit bud på en top 5 over sider for danskere i udlandet i tilfældig rækkefølge.

1219.dk
Så vidt jeg ved, er 1219.dk den eneste side hvor udlandsdanskere og andre folk med relation til danmark kan socialisere, debattere, sludre og alt det andet.

Danes.dk
Foreningen Danes Worldwide har en hjemmeside der hedder danes.dk/ Foreningen har en masse tilbud som sprogundervisning, medlemsblad og service til hjemvendte danskere.

Hvemve.dk
http://hjemve.dk/ er en webshop for danskere i udlandet som har hjemve og vil købe noget dansk.

Verden kalder
"Verden kalder" er en bog der handler om at være udstationeret dansker. Bogen har sin egen side som hedder verdenkalder.dk, hvor du kan læse om forfatterne, finde en masse litteratur om at være bosat i udlandet og en masse links til forskellige sider med relevans for danskere i udlandet.

Mor i udlandet
En side for forældre i udlandet. dk-mor-i-udlandet har informationer, artikler og en mailingliste. der er også et medlemsområde.


Visninger: 292

4G-net i Danmark

Skrevet af Mattie
Mattie
Samfundsdebattør med afsæt i den økonomiske og politiske jord. Holdninger er til for at blive debatteret.
Brugeren er i øjeblikket Offline
Mandag, 10 Oktober 2011
i Digitalt · 1 Kommentar
TDC og Telia kunne i dag præsentere efterfølgeren af det nuværende 3G-net, som vi næsten alle sammen benytter til enten vores smartphones eller via direkte trådløst mobilt internet.

4G-nettet bliver ikke på samme revolutionerende som 3G var i sin tid. 3G åbnede nemlig helt nye døre, da det pludselig gav mobilt internet som ikke var koblet op til et stationært netværk. Derimod kunne det tages med alle steder, og vigtigst af alt, så åbnede det dørerne for at smartphones for alvor kunne træde ind på den teknologiske scene. 

Det nye mobile netværk skal i højere grad anses som en produktforbedring, for med internethastigheder, der er et sted mellem 5 og 10 gange hurtigere end det man kan opleve på 3G-nettet, så er der altså for alvor åbnet op for at det mobile netværk kan bruges til at være ens "hovedforbindelse" til internettet.  Med hastigheder på op mod 30 Mbps, så kan 4G-netværket altså levere en internetforbindelse, der er langt højere end hvad gennemsnitsdanskere har nu. 

Første og største hage er, at 4G-nettet i første omgang kun vil blive udbudt til ca. halvdelen af den danske befolkning. Således har TDC offentliggjort, at de udgiver det nye og hurtigere netværk i Danmarks 10 største byer, mens Telia åbner for 4G-nettet i 73 byer med over 4.000 indbyggere. 

Endnu er der dog tale om en temmelig dyr fornøjelse, da TDC kræver 400 kroner for det mobile internet, mens Telia kører et kampagnetilbud, hvor man blot skal give 200 kroner om måneden, men så skal betale 500 kroner for selve modemet. 
Tags: 4G-net
Visninger: 262

Apps til smartphone

Skrevet af OleH
OleH
OleH har endnu ikke angivet en biografi
Brugeren er i øjeblikket Offline
Onsdag, 10 August 2011
i Digitalt · 5 Kommentarer

Jeg er en af mange som har strittet imod den nye bølge med apps og smartphones. Men nu har jeg ikke stå imod længere, og jeg har fået en smartphone, som jeg er i gang med at fylde med alverdens apps, og hvor er det sjovt. Det er ikke altid lige nyttigt, men der viser sig hele tiden nye muligheder.

Det kan være meget svært at finde ud af, hvad der er noget værd, så her er en liste over de mest populære apps, som ikke er spil. Forhåbentlig kan den hjælpe andre end mig til at sortere i det mange muligheder:

Bedste apps

Hvilke apps (der ikke er spil), synes du bedst om?

  • Facebook (109)
  • DMI (103)
  • Google (Alle Google Apps) (57)
  • Rejseplanen (51)
  • TV2 Nyhederne (28)
  • DR-Nyheder(22)
  • You See - TV Guide (21)
  • DSB Billet (20)
  • Dropbox (20)
  • TV Guide (18)
  • Skype (18)
  • Endomondo (17)
  • Danske Bank (16)
  • Navigation (15)
  • Shazam (14)
  • RunKeeper (14)
  • IMDB (12)
  • eTilbudsavis (12)
  • Advanced Task Killer (12)
  • Nummeruglen (11)
  • Youtube (10)
  • Foursquare (10)
  • TDC Play (9)
  • Fitness World (9)
  • Karolines Køkken (8)
Tags: apps
Visninger: 304

Tre Tekniske Tips

Skrevet af admin
admin
admin har endnu ikke angivet en biografi
Brugeren er i øjeblikket Offline
Søndag, 17 Juli 2011
i Digitalt · 0 Kommentar

Her er Tre Tekniske Tips om valg af browser, valg af bærbar og info om at bruge mobilen i udlandet.

Valg af browser

Bruger du den traditionelle Internet Explorer, fordi det tilfældigvis er den, som fulgte med din computer? Her kan du læse om alternativerne, som kan ændre din måde at bruge internettet på:

http://www.version2.dk/artikel/lynguide-hvilken-browser-skal-du-vaelge-fra-menukortet-14117

...
Tags: Ikke tagget
Visninger: 228