Nu skal lærerne evalueres (læs her). Det troede jeg egentlig skete allerede i en eller anden form af deres leder, så det synes jeg er fint nok. Men i artiklen står også at forældrene vil ikke bare evaluere lærene, men også offentliggøre resultatet på en hjemmeside.
Her ryger min kæde af. For det første er der kompetenceproblemet. Hvordan kan forældrene med rette påstå at kunne have de kompetencer som der skal til at evaluere en lærer? Hvis en professionel skal evalueres, skal det gøres af en professionel. Selvfølgelig er det vigtigt hvad forældre synes om både skolelærere, pædagoger osv, men de hverken kan eller skal lave en decideret evaluering.
For det andet er forældre part i sagen. De er subjektive og selvom der måtte være en kompetent forælder, er det ikke en upartisk forælder, så de er diskvalificerede.
For det tredje er det helt hen i vejret at ville offentliggøre karaktererne. Jeg har endnu aldrig hørt om nogle faggrupper som evalueres og "stilles til skue" på den måde. Hvorfor skal lærene og med hvilken berettigelse? Hville DU bryde dig om, at du blev vurderet i dit arbejde og evalueringen offentliggjort? Nej vel?
For det fjerde mangler der en forklaring på, hvordan det rent faktisk skulle være en hjælp.
"Ikke for at slå lærerne i hovedet, men for at hjælpe dem med at blive bedre", siger Benedikte Ask Skotte, der er formand for Skole og Forældre. Men hvordan skal det ske? Hvordan bliver en lærer bedre af at blive evalueret af en upartisk og uprofessionel evaluator og resultatet offentliggjort? Det kunne jeg rigtig godt tænke mig at vide.
Det er et usympatisk, usagligt og uprofessionelt forslag.